Hvad fanden bilder medierne sig ind?

Indrømmet, jeg er ikke den store fan af DRs medarbejderpolitik, og slet ikke fan af den måde vi freelancere er blevet behandlet på af DR de sidste mange år. Men den måde DR er blevet behandlet på af snart sagt ALLE medier de sidste par år, er under al kritik.

Anført af cheflobbyist, Stig Ørskov (adm. dir., JP/Politikens hus, og bestyrelsesmedlem af interesseorganisationen Danske Medier), har de danske dagblade tordnet mod DRs nyhedsdækning på internettet, og har gennem flere år lobbyet kraftigt for en beskæring af DRs budget. Argumentet har været, at DRs nyhedsdækning på internettet har skadet dagbladenes bundlinie fordi eventuelle læsere har fået dækket deres nyhedstrang på DRs og TV2s hjemmesider. Ingen danske undersøgelser eller en stor undersøgelse fra Oxford University har kunne dokumentere denne påstand, og dette til trods, har kulturminister Mette Bock valgt at efterkomme Danske Mediers og Stig Ørskovs ønske om at DR ikke længere må offentliggøre længere artikler på DRs hjemmeside. Direkte adspurgt i Deadline d. 23. sept. svarer kulturministeren på værten Jacob Rosenkrands spørgsmål, om hvorfor denne passus skulle med i public service-aftalen: ”Det er noget dagbladene har ønsket!”. I samme interview afgiver kulturministeren svar, der burde give panderynker hos de fleste redaktører på landets dagblade. Hun kan ikke redegøre for hvem der eventuelt vil vinde på besparelserne på DR, og vil slet ikke ind på, hvem der taber på besparelserne. Som argument for besparelserne har ministeren (der jo nærmest er erklæret rindalist) tidligere anført, at ”en brændende platform under institutionen, vil skabe et mere fokuseret DR”. I interviewet i Deadline giver hun den et par nøk mere på nonsens-skalaen. Her er et par udpluk:

– ”Vi prøver en kursændring. DR skal blive en kulturinstitution!”.
– ”Når verden ændrer sig, så skal DR også ændre sig!”.
– ”Med denne spareplan møder DR borgerne dér hvor borgerne er!”.

Jacob Rosenkrands griber efter et halmstrå, og lægger bolden til rette for ministeren: ”Hvem vinder ved denne besparelse?”. Men, selv hér har Mette Bock ikke en gang gidet bekymre sig om i det mindste at fabrikere et bare nogenlunde acceptabelt svar. Øjensynlig fordi hele projektet ER afstemt med den rest af kritiske redaktører, der må befinde sig blandt Danske Mediers medlemsskare. ”Jeg kan ikke vide det!”, lyder det lakoniske svar. Ministeren er enten ubegavet eller arrogant. Tydeligvis er det i hvert fald ikke borgernes interesser hun repræsenterer.

Hvis en politiker i offentlighed havde afgivet samme floskelsvar i en hvilken som helst anden sammenhæng ville ansvarlige redaktører have pudset redaktionens hunde på hende. Når vi om 2-3 medieforlig har fået barberet vores public service stationer ned til sokkeholderne, og vi sidder tilbage med en 1:1 kopi af USA’s mediebillede, så har I, kære redaktører, krafteddeme kun jer selv at takke for at I ikke sagde fra i tide.

I de sidste 2 årtier har vi tv-teknikere storgrinende set til fra sidelinien i tv-branchen, når I lancerede det ene håbløse tiltag for at fremme oplagstallet efter det andet. Vi har grinet af journalister på location ved ildebrande og bryllupper bevæbnet til tænderne med video- og stillkameraer, og har hovedrystende kigget med på jeres hjemmesider, når I sendte ’Live!’ fra Ungdomshuset eller Krystalgade, hvor man i 4 stive timer kunne glo på et blafrende afspærringsbånd. Vi har højlydt grinet af, at I troede at jeres redning lå i, at I skulle have levende billeder og lyd på jeres hjemmesider, for at I kunne fastholde læserne. Og grinet blev endnu højere, når vi så, at I troede at en elendig billed- og lydkvalitet nok skulle ’do the trick’. Det er næsten utroligt, at I aldrig har fattet, at uden dagbladene, så kom der aldrig en nyhedsudsendelse i luften. I årtier har alle nyhedsredaktioner startet dagen med at alle journalister og tv-teknikere pløjer aviserne igennem for, at ’se om der er noget vi skal tage fat i’. TV-nyhedsmediet og dagbladene har i gennem tiderne profiteret på hinanden, men i de seneste år, har Danske Mediers medlemmer over en bred kam fulgt i hælene på News-trenden, og har sat laveste fællesnævner som højeste barre. Hvis man som avismand/-dame ikke har fattet, at avisernes force ligger i den høje barre på indholdssiden, så har man sovet i timen. Hvis man som Stig Ørskov og Danske Medier tror, at ’guldet’ ligger på bunden, så har man mistet respekten og forståelsen for sine læsere, og dermed også sin berettigelse.

Det eneste tv-medie, der kontinuerligt har fulgt konstruktivt op på dagbladenes afsløringer af erhvervslivets eskapader, og diverse regeringer og politikeres udskejelser, har de sidste årtier udelukkende været DR. Ja, DR har selv bedrevet ganske begavet undersøgende journalistik, der har kigget magthavere og storkapital efter i sømmene. Siden TV2 lukkede ”Fak2ren” i slut-halvfemserne, har tv-stationen i Odense stort set ikke haft næsen fremme på dette journalistiske specialområde. Forståeligt nok!
Det er pissedyrt, og hvis man gør det ordentligt, kan det koste sponsorer i hobetal. Så, den boldgade har TV2 i sagens natur overladt til DR. Nu koster det så ikke DR sponsorer, men det er da blevet til et par politiske fjender, og bl.a. Søren Espersen og DF har igennem mange år ønsket at foretage politiske indgreb overfor DR. Og vel at mærke indgreb som man kun kender fra totalitære regimer som Stalins, Mussolinis, Syriens, Kinas og lignende nationer. Det ville have klædt tv-stationen i Odense, hvis den havde bakket op om DR, og nuanceret og journalistisk havde imødegået nogle af de angreb DR gennem de sidste par år har været udsat for.
Og, nej! Folk, der har den ene eller den anden mening om DR, og får taletid (kald det bare ’deltager i en debat’) på TV2 News kan IKKE kategoriseres som ’journalistisk dækning’! Det er partsindlæg!

Jeg er ikke fan af DRs medarbejderpolitik, men jeg er en kæmpe fan af oplyst demokrati, og et værn om borgenes adgang til uvildig oplysning. Med denne omkalfatring af DR, og det samlede mediebilledes stiltiende accept af politikernes omgåelse af armslængdeprincippet, så står vi alle til at tabe i længden.
Meget bør ændres på DR, enig, men det skal ikke besluttes på Christiansborg! Siden 1925 har staten ikke brugt 1 krone på Danmarks Radio, så det er mig en gåde, hvorfor de vil ’bestemme musikken’. Denne besparelse bør allerhøjest blive fremsat som et forslag, og så kan dem, der betaler for DR få lov til at stemme om forslaget. Retteligt bør dette holdes væk fra Christiansborg og besluttes ved en urafstemning blandt DRs reelle ejere: Licensbetalerne!